Det kan være en stor beslutning at vælge, hvad man gerne vil lave resten af sit liv. Nogle rammer rigtigt, når de allerede i en ung alder vælger uddannelse, mens andre efter nogle år finder ud af, at de skal gå en anden karrierevej, end den de havde valgt til at starte med.
For at være sikker på, at man vælger den rette uddannelse, der kan føre til drømmejobbet, er det altså en fordel både at have tilegnet sig viden om de forskellige brancher, samtidig med, at man bør gøre sig tanker om, hvor man kan se sig selv.
Både uddannelse og job skal kunne tiltale dig, og du skal finde det interessant. Det er afgørende elementer for, at man bliver tilfreds med sin karriere. I denne artikel kan du læse lidt om karrieren som advokat, og om hvad jurauddannelsen går ud på.
Uddannelsen til advokat
For at blive advokat skal man læse jura på universitetet og derefter bliver advokatfuldmægtig på et advokatkontor. Det tager sammenlagt 8 år før, at man kan kalde sig advokat.
Uddannelsen starter med en bachelor i jura. Bacheloren kan tages på alle landets universiteter, og kræver et gennemsnit på lige omkring 8. En bachelor i jura tager 3 år, som er fordelt ud på seks semestre. På bacheloren vil man få et indblik i forskellige emner såsom aftaleret, stafferet, familieret, EU-ret og formueret.
Når man har bestået sin bachelor, får man titlen ba.jur. Det er dog ikke noget til at kunne kalde sig hverken jurist eller advokat. Det næste skridt på vejen er en kandidatgrad i jura. Det tager to år at få en kandidat, og en stor del af tiden kommer til at gå med specialeskrivning og eventuelt et praktikforløb.
På bacheloren er den juridiske læren meget bred, mens man på kandidaten får mulighed for at specialisere sig inden for et fag. Når man har bestået sin kandidatgrad i jura, får man titlen cand.jur.
Når man er cand.jur., er man egentlig færdig som studerende, og kan kalde sig jurist. Det er dog ikke det samme, som at kunne kalde sig advokat. Det kræver nemlig en stilling som advokatfuldmægtig i 3 år på et advokatkontor.
Som advokatfuldmægtig kommer man i lære hos en advokat, og opnår viden om paragrafferne i praksis. Efter 3 år kan man endelig kalde sig advokat. Det tager altså minimum 8 år at blive advokat, og i mange tilfælde vil man opleve at skulle udskyde nogle semestre på studiet.
Hverdagen som advokat
Der er for det meste kamp om advokatstillingerne i de store byer. Det skyldes, at alle de nyuddannede advokater og jurister har uddannet sig i de store byer. Man kan derfor have lidt held med at søge lidt uden for de store byer, når man søger job. Hvis man for eksempel har læst på Aarhus Universitet, kan man blive advokat i Hadsten, eller i Hjørring hvis man har studeret på Aalborg Universitet.
Hverdagen som advokat afhænger meget af, hvad man er specialiseret i. Fælles for alle advokater er dog, at hverdagen indeholder sagsbehandling og meget papirarbejde, samtidig med at man skal møde i retten og holde møder med kunder.
Som advokat kan man arbejde som ekstern advokat i advokatfirmaer, men også hos andre større virksomheder som for eksempel banker, der har en juridisk afdeling. Man kan også få job i det offentlige eller i foreninger og organisationer.
Som advokat har man altså mange muligheder – uanset om man er advokat i Hadsten, Aarhus eller i Hjørring.