At leve som havemand eller gartner kan være en både tilfredsstillende og udfordrende karrierevej. Havemænd, der også kaldes have- eller anlægsgartnere, spiller en central rolle i at bevare og udvide de grønne områder, vi har omkring os. I modsætning til dem, der arbejder med skove, marker eller søer, fokuserer havemænd på private haver, offentlige parker og virksomheders grønne områder. Denne artikel dykker ned i, hvad en havemand laver, hvordan man bliver gartner, samt hvilke jobmuligheder der findes i branchen.
Havemænd og deres betydning
Som havemand besidder man en omfattende viden om planter og deres egenskaber. Havemænd er ofte i stand til at genkende planter ud fra deres latinske betegnelser og har dyb indsigt i, hvornår og hvordan man bedst beskærer træer og buske. Mange mennesker står overfor spørgsmål såsom, om de skal tage deres blomsterløg op før frosten sætter ind. I sådanne tilfælde er en havemand ofte den bedste kilde til rådgivning.
En udfordring i branchen er, at efterspørgslen ikke altid er steget. Mange gartnerjob er blevet flyttet til udlandet, hvor der findes en hårdere konkurrence fra udenlandske gartnerier, der kan tilbyde planter til en lavere pris. Selvom havemandsfaget stadig har sin plads, er det som helhed betydeligt mindre truet, da mange opgaver nu kan udføres af moderne maskiner.
Uddannelsen som gartner/havemand
For dem, der ønsker at blive havemand, er der mulighed for at tage en erhvervsuddannelse. Uddannelsen fokuserer på de forskellige planter og deres unikke behov. Afhængigt af hvilket speciale man vælger, får man også indgående kendskab til planteproduktion i væksthuse, gartnerier og planteskoler. Det er vigtigt at undersøge forskellene i uddannelserne hos de forskellige skoler for at finde det, der passer bedst til ens interesser.
Under uddannelsen lærer man ikke kun om planter, men også hvordan man plejer jorden, så den giver de bedste vækstbetingelser. Med det rette kendskab vil man kunne få planter til at trives og se flot ud. Desuden omfatter uddannelsen betjening af maskiner og tekniske installationer, for eksempel hvordan man håndterer og regulerer automatiske vandingssystemer. En stor del af uddannelsen handler også om, hvordan man kan forebygge og bekæmpe skadedyr og sygdomme i planterne.
Uddannelsens varighed og struktur
I Danmark kan man studere til gartner på fem forskellige steder: Holstebro, Nykøbing Mors, Beder (syd for Aarhus), Odense og Roskilde. Hver skole tilbyder forskellige specialeretninger, så det kan være en god idé at undersøge, hvad den enkelte skole tilbyder, inden man træffer et valg.
Uddannelsens længde varierer fra 2 år og 7 måneder til 4 år og 5 måneder afhængigt af den valgte retning. Uddannelsen til gartnerassistent er den korteste, mens specialer som væksthusgartner, planteskolegartner og havecentergartner typisk tager omkring 4,5 år at gennemføre.
En væsentlig del af uddannelsen tilbringer man i praktik, hvor man får hands-on erfaring med at arbejde med planter. Mange gartnere vil bekræfte, at det er i praktikken, at den virkelige læring sker. Det er dog vigtigt at starte med et grundforløb, der varer mellem 20 og 40 uger, hvor man også tilbringer nogle uger i praktik.
Fra praktik til job
For at avancere fra trin 1 (gartnerassistent) til trin 2 (speciale) kræves det, at man indgår en uddannelsesaftale med en praktikplads. Denne aftale er en skriftlig bekræftelse på, at man har sikret sig en praktikplads. Da uddannelsen til gartner er reguleret, sørger uddannelsesaftalen for, at antallet af studerende er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov.
Det er sjældent, at man har problemer med at finde job efter endt uddannelse, især hvis man har arbejdet godt i praktikken. Ligeledes er der et positivt aspekt ved at tilbringe længere tid i praktikken, da virksomheden ofte ser potentialet i at ansætte en gartner, de allerede kender. Dog kan uheldige omstændigheder som økonomiske problemer i praktikvirksomheden påvirke ansættelsesmulighederne negativt.
Jobmuligheder efter uddannelsen
Når man afslutter sin uddannelse som havemand eller gartner, skulle man generelt have gode muligheder for at finde arbejde, forudsat at man har gjort sig fortjent til det i sin praktik. Det er også en god idé at udnytte netværk og relationer, man har opbygget under uddannelsestiden, til at finde jobmuligheder.
Er man uheldig og ikke får fastansættelse hos sin praktikvirksomhed, kan det være en mulighed at blive selvstændig havemand. Hvis man bor i Hinnerup, for eksempel, kan man nemt finde nok opgaver, hvis man er en af de få havemænd i området, og man kan tilbyde både private og erhvervslivet en bred vifte af tjenester. Det kan omfatte alt fra havearbejde til anlægning af nye haver, besigtelse og vedligeholdelse af grønne områder.